Der er en duft, jeg vender tilbage til, når jeg glemmer, hvordan man venter.
Når jeg bliver rastløs.
Når jeg vil tvinge ting til at ske.
Det er Kisma Va Nasib –
safran, rose, oud og tid.

Tid, der ikke bøjer sig for min tidsplan.
Tid, der ikke forklarer sig selv.
Tid, der kun hvisker: “Ikke endnu… men snart.”

Denne rejse har lært mig, at forsinkelse nogle gange er beskyttelse.
At det, der ligner en pause, ofte er forberedelse.
Og at det hellige ikke skynder sig.
Det udfolder sig.

Jeg har misset fly, der har reddet mig.
Mistet jobs, der har frigjort mig.
Set lanceringer udskyde sig selv, indtil duften, etiketten, flammen – endelig stemte overens.

Jeg skabte Kisma Va Nasib til de øjeblikke.
Til det hellige imellem.
Sæsonerne, hvor intet bevæger sig, men alt skifter under overfladen.

Det er ikke altid klart, når du er midt i det.
Men det betyder ikke, at du er på afveje.
Du bliver bedt om at stole på.
At slå rødder.
At blomstre på guddommelig tid.

Så tænd lyset.
Indånd safran og overgivelse.
Og vid, at universet aldrig har glemt dig.

Med kærlighed og overensstemmelse,
Mouna
Bailao & Co.